I min undervisning med dansk i indskolingen og specialundervisning har jeg tidligere savnet et konkret og let tilgængeligt materiale, der kunne vise eleverne hvilke lyde der hørte til de enkelte bogstaver. Forfatter og talepædagog Jørgen Markussen har allerede udviklet håndfonemer til nogle af konsonanterne. Se Lyden har tilføjet håndfonemer til de resterende lyde. 

Det betyder at hvert eneste bogstav har tilhørende håndfonemer. Eksempelvis har bogstavet i to lyde, og dermed også to håndfonemer.

Bogstavet i kan sige [i] som is


Bogstavet i kan sige [e] som indianer

I skriveprocessen er håndfonemerne en stor hjælp. Når en elev vil skrive ordet "til" spørger hun: Skal jeg skrive "tel" (og samtidig laver hun håndfonemet til lyden [e]), eller skal jeg skrive "til" (og samtidig laver hun håndfonemet til lyden [e]). 

Hun har dermed spurgt: skal jeg skrive "til" med et "e" eller med et "i"?

Mange elever giver udtryk for at det er dejlig at man kan se forskel på lydenes håndfonemer, når man ikke kan høre forskel på visse lyde.

Alle Se Lydens Håndfonemer er tilgængelige i Se Lyden Online og Se Lyden Interaktiv. De kan også findes i en hurtig version på youtube her.